4. maj 1945 driver en tysk flydedok i land ved Påø på Langeland. Om bord befinder sig 1500 franske og russiske krigsfanger.
Men kunne der ikke også være tre unge danske politimænd med - sådan som der er det i Lars Johanssons roman "Dancing Charlie"?
Citat fra forfatteren:
Vi kan med historien fra Langeland lære noget om vores overlevelsesvilje og evne. Disse 1500 flygtninge måtte stå op i fire døgn uden mad og drikke. Angrebet af allierede fly foroven, af tyskere med maskingevær på båden - og af meterhøje bølger, der skyllede ind over en flydedok, som drev for vejr og vind - og endte på Langeland.
Der er ikke skrevet nogen kommentarer til denne bog.